Digiscoping

Jeg holder af fotografering og af fugle, så hvorfor er jeg ikke fuglefotograf?

Det at taget et godt billede af en fugl kræver rigtig meget tålmodighed og professionelt kameraudstyr. Og så er der i forvejen så mange dygtige fotografer, og der kommer stadigt flere til.

Jeg har et rigtigt velfungerende teleskop og så min mobiltelefon. Det kombinerer jeg ved at tage billeder af nogle fugle, jeg finder i teleskopet. Som regel er det sjældne fugle, men det er nu også bare fantastisk at se en blåhals på ynglepladsen i Sydvestjylland, og den kan digiscopes uden at blive forstyrret det mindste.

Jeg vil bringe eksempler på såvel vellykkede som mindre vellykkede fotos her på siden.